Astma Type 2-betændelse

Type 2-inflammation

Astma er en kronisk betændelses-sygdom (også kaldet inflammation). Takket være videnskabelige fremskridt forstår vi nu, at en bestemt type betændelse kaldet Type 2-inflammation er til stede hos 50-70 % af alle, der har astma. Type 2-inflammationen er højere i luftvejene hos folk med svær astma. Kan man begrænse betændelsen, kan man få bedre styr på astmasymptomerne. Andre typer af svær astma kan være neutrofil astma, hvor astmaen ikke er betinget af en betændelsestilstand, men af en overvægt af neutrofile granulocytter, hvorfor navnet neutrofil astma. Find mere information på sundhed.dk.

Begreberne "eosinofil" eller "allergisk" astma (eller en blanding af de to) har underliggende Type 2-inflammation. Derfor kaldes denne type astma for Type 2-inflammation.

Astma Type 2-betændelse animasjon

Type 2-inflammation kan også være årsagen til andre sygdomme, bl.a. atopisk eksem, høfeber og næsepolypper. Det forklarer, hvorfor mange mennesker med Type 2-inflammation kan være generet af en eller flere af disse lidelser ud over astma.

Forskere undersøger i øjeblikket, hvordan man kan reducere Type 2-inflammation så meget som muligt. Målet er at hjælpe folk, der lider af Type 2-inflammation med at opnå de fire vigtigste mål for astma-kontrol:

  • Forebygge astmaanfald
  • Reducere symptomer for at forbedre livskvaliteten
  • Formindske forbruget af binyrebarkhormon
  • Forbedre vejrtrækning (eller "lungefunktionen").

Svær astma

Astma i svær grad bliver ofte overset. Det er på tide at skabe mere opmærksomhed på sygdommen og dens konsekvenser.

Kender du din astmatype?

Ikke alle astmatyper er ens. Folk med astma oplever symptomer og anfald i forskellig grad.

GZDK.AST.20.02.0068 1. april 2020