Hero image

Spørgsmål om atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem (atopisk dermatitis), hvorfor udvikler nogle eksem, og hvad gør man ved det?

Ofte stillede spørgsmål om atopisk eksem

  • Hvad er atopisk eksem?
  • Hvorfor får man det?
  • Og hvad kan du gøre ved det?

Få her svar på ofte stillede spørgsmål om eksem.

Hvordan svarer du selv på spørgsmål om dit eksem?

Hvis dit atopiske eksem er synligt, kan du også få spørgsmål fra kolleger eller folk, du slet ikke kender. 

Hvad er atopisk eksem?

Atopisk eksem – eller atopisk dermatitis – er en såkaldt inflammatorisk hudsygdom. Sygdommen er karakteriseret ved en betændelsestilstand i huden, der gør den tør, rød og kløende. Folk, der har atopisk eksem har en svagere hudbarriere end andre mennesker. Det betyder, at allergener og bakterier har lettere ved at trænge ind i huden og aktivere kroppens immunsystem. Atopisk eksem er kronisk og kan ikke helbredes – men du kan gøre flere ting for at lindre eksemet.

Læs om behandling af atopisk eksem

Hvad er årsagen til atopisk eksem?

Årsagen til atopisk eksem er multifaktorial – dvs. at der er flere årsager. Både arv/gener, miljø og immunologiske faktorer kan aktivere atopisk eksem.

Læs mere om årsagen til atopisk eksem

Hvordan kan jeg behandle atopisk eksem?

Du kan gøre flere ting for at behandle dit eksem – bl.a. med cremer, medicin og egne tiltag. Fx er det en god ide, at du så vidt muligt undgår, at din hud tørrer ud, fordi tør hud forværrer både eksem og kløe. Der findes i dag et stort udvalg af cremer, salver og medicin, der kan lindre atopisk eksem. For de fleste kan cremer og salver lindre tilstrækkeligt, men har du eksem i svær grad kan det blive nødvendigt med medicin. Tal med din hudlæge om, hvilken form for behandling der vil være den rette for dig. Vær opmærksom på, at stress kan forværre eksem.

Test dig selv – har du mildt eller svært eksem?

Hvad betyder systemisk behandling?

Du kan som udgangspunkt få to forskellige typer behandling: lokal (med cremer/salver) eller systemisk (fx tabletter). Derudover har mange praktiserende hudlæger og hospitalsafdelinger mulighed for at tilbyde lysbehandling. Lokalbehandlinger virker kun på det sted, hvor du har smurt. Systemiske behandlinger gives som tabletter, injektioner eller infusioner og trænger ind i kroppen via slimhinder, muskler eller blod. Derfor påvirker systemisk behandling som regel hele kroppen. Nogle systemiske behandlinger kan dog være mere målrettede. Denne form for målrettet, systemisk behandling kaldes for biologisk behandling. Biologisk behandling injiceres lige under huden (subkutant) og påvirker kun udvalgte celler.

Læs mere om behandling af atopisk eksem

Hvor alvorligt er det at have atopisk eksem?

Atopisk eksem kan komme meget forskelligt til udtryk. Fra ganske lidt eksem til eksem over det meste af kroppen. Afhængigt af, hvor meget eksem du har, og hvor på kroppen det sidder, kan atopisk eksem være mere eller mindre alvorligt. 

Milde symptomer på atopisk eksem kan være tør, kløende og sensitiv hud med rødme og mindre udslæt. Svære, alvorlige symptomer på atopisk eksem kan omfatte vedvarende udslæt og udslæt med skorper, revnet hud og sår på store dele af kroppen.

For at få en idé om, hvor mildt eller alvorligt dit eksem er, kan du med vores selvevalueringstest på baggrund af dine symptomer finde ud af, om eksemet kan klassificeres som mildt, moderat eller svært. Testen er baseret på samme redskab, som mange hudlæger bruger, kaldet POEM (Patient Oriented Eczema Measure). 

Test, hvor alvorlig dit eksem er

Hvornår skal jeg bede om at blive henvist til en hudlæge?

Din praktiserende læge kan lave en indledende vurdering af dit eksem. Men har du vedvarende eller tilbagevendende eksem og er generet af det, bør du bede din læge om en henvisning til en hudlæge (dermatolog). Hudlægen kan lave en tilbundsgående analyse af dit eksem og rådgive dig om, hvad der er det rigtige at gøre ved det. Vær opmærksom på, at nogle hudlæger har lang ventetid. 

Se symptomerne på atopisk eksem

Eksemtyper

Eksem skyldes en betændelsestilstand i huden, der gør den tør, rød og kløende. Eksem smitter ikke, men kan udløses af flere ting, bl.a. at du har tør hud, en svækket hudbarriere, eller at du er kommet i kontakt med noget, som du er allergisk over for.