Hvis dit eksem og din kløe påvirker dig i hverdagen, får du muligvis ikke den optimale behandling. Uanset om du har en mild eller en svær eksem, er målet at du skal have kontrol over dit eksem og din kløe.
Eksem og kløe skal ikke genere dig i hverdagen
Eksem, kløe, rødme og hævelser skal ikke være noget, du har lært at leve med. Din livskvalitet er vigtig, derfor bør din eksem og din kløe ikke holde dig vågen om natten, ligesom det ikke bør påvirke dit humør og dine daglige aktiviteter.
Din vej til et liv med bedre kontrol over eksem og kløe
Hvis dit eksem giver dig symptomer på trods af behandling, bør du kontakte din læge eller din hudlæge, så I sammen kan gennemgå din behandlingsplan.
Hvis man har svær eksem kan det også være en mulighed at blive henvist til hudafdelingen på hospitalet
Vis dine svar på eksemtesten til din læge
Hvis du har taget vores test om eksemkontrol, er det en mulighed at printe resultatet ud og tage det med til din læge eller hudlæge. Dine svar i testen kan give lægen en bedre forståelse af dine behandlingsbehov. Sammen vil I kunne aftale en behandlingsplan der dækker dine behov bedst. Giv ikke op, hold fast og følg din behandlingsplan så du kan få kontrol over eksemet.
Har du allerede prøvet alt?
Giv ikke op - prøv igen.
Gå til din læge eller hudlæge og fortæl hvor ofte du er generet af eksem og kløe og hvordan det påvirker dit liv.
I de senere år har man opnået en bedre forståelse af sygdommen og dermed også af hvordan man bedst kan behandle den og de symptomer der følger med. Det betyder samtidig flere behandlingsmuligheder, selv for den svære eksem.
Mange behandlingsmuligheder
I dag har vi en langt bredere pallette af behandlinger, end vi har haft tidligere. Det betyder, at selv dem, der har prøvet det meste, og stadig er generet, vil kunne få hjælp. Første skridt er at fortælle din læge eller hudlæge, hvordan eksemet generer dig i hverdagen.
Spørg din hudlæge om hvordan de forskellige behandlinger virker og hvad der vil være det bedste for dig.