Hvorfor hænger flere sygdomme sammen?
Når du har Astma, Atopisk Eksem, Næsepolypper, nogle allergier eller hudsygdommen Prurigo Nodularis, har du større risiko for også at blive ramt af de andre sygdomme.
Sygdommene skyldes nemlig alle den samme underliggende betændelsestilstand, kaldet for type 2-inflammation.
Hvilke sygdomme kan være betinget af type 2-inflammation?
Type 2-inflammation er være den underliggende årsag til flere forskellige sygdomme, blandt andet:
- Allergisk spiserørsbetændelse (eller eosinofil øsofagitis/EoE)
- Astma
- Atopisk Eksem
- Fødevareallergier
- Næsepolypper (eller kronisk rhinosinusitis med næsepolypper/CRSwNP)
- Prurigo Nodularis
Mange af sygdommene er defineret som enten "atopiske", "allergiske" eller "eosinofile." Hvis du lever med en type 2-inflammatorisk sygdom, er der større sandsynlighed for, at du har flere sygdomme, der er drevet af den samme inflammation.
Hvad skal du gøre, hvis du har flere type 2-sygdomme?
Lider du af flere type 2-sygdomme – eller har mistanke om, at du gør – kan det være en fordel for dig at blive henvist til en specialist eller en hospitalsafdeling. Her kan de nemlig give dig en helhedsorienteret behandling på tværs af sygdommene.
Vær opmærksom på, at det danske sundhedssystem som regel er organiseret efter organtyper. Det betyder, at en lungelæge håndterer astma, en hudlæge håndterer atopisk eksem og prurigo nodularis, mens en øre-næse-halslæge håndterer næsepolypper.
Sygdommene kan påvirke hinanden, så når du ikke har kontrol over den ene, kan det forværre symptomerne for den anden. Derfor er det vigtigt, at du nøje fortæller din læge om alle dine symptomer, så du få den optimale behandling for de forskellige type 2-sygdomme.
Hvad betyder type 2-inflammation for dig?
Type 2-inflammation er en kronisk tilstand. Det betyder, at inflammationen altid er i kroppen – selv når du ikke oplever symptomer. Symptomerne kan blusse op uden varsel og ændre sig over tid, for type 2-inflammation er uforudsigelig.
Du kan udvikle type 2-inflammatoriske sygdomme både i barndommen og senere i livet. Nogle gange forsvinder symptomerne, og nye symptomer dukker op senere. Andre gange lever du med symptomer størstedelen af dit liv. Heldigvis kan alle type 2-inflammatoriske sygdomme holdes nede med medicinsk behandling. Med korrekt behandling kan du leve et liv (næsten) uden symptomer.
Få overblik over de forskellige behandlinger:
Hvad sker der i kroppen, når du har type 2-inflammation?
Kløende eksem, åndenød, tab af lugtesans? Det er nogle af de symptomer, der kan skyldes type 2-inflammation. Se, hvilke sygdomme type 2-inflammation er helt eller delvist årsag til. Find også ud af, hvordan inflammationen påvirker din krop, og hvorfor den kan være svær at få kontrol over.
Hvad kan forværre symptomerne?
Type 2-inflammation kan skade kroppens beskyttende overflader, såsom hud og slimhinder. Derfor kan flere faktorer føre til type 2-inflammation og få symptomerne til at blive værre. Det gælder bl.a. allergi, stress, vejrforhold og forurenende stoffer.
Er du i tvivl om, du måske også har astma, eksem, næsepolypper eller prurigo nodularis? Tag testen og find ud af det