Få din kløe til at kradse af

”Min kløe holder mig vågen.” ”Jeg har svært ved at tænke på andet end min kløe og er uoplagt hele dagen.” ”Hvad kan jeg gøre for at få kontrol over min hud?” Det er typiske kommentarer og spørgsmål fra dem, der har atopisk eksem.

Author: Annemarie Yde-Andersen, sygeplejerske og allergikonsulent | Date: 24 september 2019

Når dit eksem ikke vil gå væk

Kender du det?

Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at dulme og forebygge din kløe. 

Pas godt på din hud – hver dag

- også når der ikke er eksem

Det bedste du kan gøre for at undgå tør hud, eksem og kløe, er at pleje din hud. 
Brug hudvenlige, parfumefri hudplejeprodukter, og følg den behandlingsplan du har fået af din læge.

Tør hud og eksem giver kløe

Kløe er irriterende og frustrerende. Et signal fra huden giver dig lyst til at kradse igen. Desværre er glæden kort. 
Når du kradser dig, bliver dit eksem og kløen blot værre, og der er risiko for, at du kan få betændelse i huden. Det er svært koncentrere sig og sidde stille, når det klør. 

Få mere at vide om atopisk eksem og tør hud

Sådan får du bugt med kløen

Her får du gode råd til, hvad du selv kan gøre i din hverdag.

  • Gå glad i bad; men ikke for længe
    Tag korte, ikke for varme bade. 
    Klip dine negle korte, for at undgå at du kradser hul i huden.

     
  • Plej din hud med fugtighedscreme
    Smør din hud med fugtighedscreme uden parfume – hver dag.
    Skru op for fugtighedscremen hvis din hud bliver mere tør.
    Brug fugtighedscremen lige efter badet – så virker den bedst

     
  • Afkøling kan være godt mod kløe
    Sov i et køligt, veludluftet soveværelse
    Bad og hudpleje i god tid før sengetid, så du når at køle af.
    Dæmp din akutte kløe med en fryse-gelpose (dækket med stof).

     
  • Din påklædning betyder noget
    Undgå for varm påklædning – varme og sved kan forværre din kløe.
    Uld direkte på din krop kan føles irriterende, og give dig kløe.
    Brug bløde tekstiler, der ikke strammer.

Når kløen er lige ved at tage magten, og du ikke kan lade være med at kradse dig

  • Niv eller klap på din hud i stedet for at kradse.

  • Smør huden med fugtighedscreme (gerne kold fra køleskabet)

  • Læg noget koldt på de steder det klør. 

  • Få dine tanker væk fra kløen.  Søg adspredelse.

  • Bed familie og venner om at stoppe dig, hvis du har ”vanekløe”. At kradse sig i huden, kan blive en dårlig vane.

Konstant kløe – der er hjælp at hente

Kløen ved atopisk eksem svinger som regel i sværhedsgrad. Gå til lægen hvis du på trods af god hudpleje og behandling ikke får mindre kløe. Din læge kan også henvise dig til en hudlæge. Så der er heldigvis hjælp at hente. 

Få mere at vide om hudpleje

Sådan kan du hjælpe dit barn

Når det er dit barn, der ikke kan holde op med at klø og kradse sig, og du har prøvet alt det, der plejer at hjælpe. Så hav en ”SOS - kuffert” parat. En oplevelses-kuffert der indeholder ting, der kan aflede dit barns tanker fra kløen.

En ”SOS – kuffert” til dit barn kan indeholde:

  • Yndlingsdrik
  • Krammebold
  • Spændende blad
  • Nyt computerspil
  • Fodbold
  • Brætspil
  • Kort og kompas til en gå-tur
  • Anti Itch-creme
  • Vaskeklud til frossen gelpose fra fryseren (gelposen må ikke komme direkte på huden; men pakkes ind i en vaskeklud eller lign.)

Få mere at vide om hudpleje og hverdagen med eksem fra patientforeningerne

SOS-kuffert

Tips

Opbevar dine cremer i køleskabet, det føles rart med den kølige creme på din hud.

En gelpose fra fryseren, pakket ind i en vaskeklud- eller et viskestykke, køler dejligt og dæmper kløen.

Annemarie Yde-Andersen

Annemarie Yde-Andersen, sygeplejerske og allergikonsulent

Allergi, hudsygdomme, hudpleje, børn og formidling har min store interesse. Jeg har arbejdet som sygeplejerske på hudambulatoriet/Odense Universitets Hospital og i Astma-Allergi Danmark, hvor jeg underviste i Eksemskole begge steder. Jeg brænder også for forskning og har arbejdet som projektsygeplejerske i to lægers Ph.D projekter. De sidste 12 år har jeg haft min egen virksomhed, AllergiKonsulenten, hvor jeg primært arbejder med patientundervisning og rådgivning om hudpleje.

Kunne du lide dette? Del på:

Seneste blog

Eksem ung

Livet med atopisk eksem er ikke altid nemt – heller ikke hvis du er ung

Hos unge sidder eksemet tit i ansigtet, på halsen og på hænderne. Måske kender du følelsen af at din hud klør og svier – og at dit eksem udfordrer og begrænser dig i din hverdag. I denne blog forsøger jeg at...

Når dit eksem ikke vil gå væk

Når dit eksem ikke vil gå væk

Du har gjort alt, og alligevel forsvinder dit eksem ikke! Det er dybt frustrerende. Måske har du brug for forandring. Måske skal der ske noget nyt?

Alle med atopisk eksem kan få en bedre hud

Alle med atopisk eksem kan få en bedre hud

Måske er du en af den kvarte million danskere der har atopisk eksem? Måske er du pårørende eller måske er du bare nysgerrig på at vide mere om denne sygdom? I dag søsætter jeg det første af en række indlæg,...