Kost, eksem og kravet om evidens

Jeg har mødt og talt med mindst 1000 eksemramte mennesker i mit arbejdsliv. Ofte foregår første konsultation sammen med forældre eller pårørende. Og kost, diæter, tilskud eller restriktioner fylder noget i næsten alle disse samtaler. Jeg har mødt det meste og hørt om næsten alt igennem årene.

Det er svært at oversætte til lægmandssprog på få minutter. Og som mennesker har vi ekstremt svært ved at sige farvel til en overbevisning, vi har lyst til at beholde! Tendensen er imidlertid så omfattende og så vedholdende, at jeg altid tager mig god tid til dén del af samtalen.

Jeg understreger tydeligt, at man skal være ultraforsigtig med meget dyre og/eller livskvalitets-forringende ændringer - i sit eller sine børns liv. Det videnskabelige belæg er i bedst fald spinkelt, i værste fald forkert eller fabrikeret. Det er et område, hvor både forskningen og ikke mindst befolkningen præges af tidens tendenser. Vi plejer simpelthen at sige, at der mindst hvert femte år kommer en ny trend eller strømning indenfor kost og atopisk eksem, som vi skal håndtere i samarbejdet med patienterne. Det har holdt stik, indtil videre.

Nu lyder det som om, mine kolleger og jeg blankt afviser alt andet end farmakologisk behandling. Og det er langt fra tilfældet! Det er et utrolig spændende felt, og der er også et stort ønske hos langt de flest hudlæger om at kunne rådgive om ikke-farmakologisk behandling – under klippefast forudsætning af, at det viser en dokumenteret positiv effekt. Det er altid at foretrække over medicin, hvis det er muligt – altid. Denne interesse og åbenhed er faktisk særligt i fokus i velstillede lande, ikke mindst i Centraleuropa og Asien.

Et godt eksempel er probiotika. Der er relativt robuste data, der, ved indtag i graviditetens tredje trimester samt i ammeperioden, nedsætter barnets risiko for at udvikle atopisk eksem. Men derudover har det antageligt ingen effekt på eksem.

D-vitaminforskningen, som er yderst omfangsrig, viser klart et lavere niveau af D-vitamin hos folk med eksem. Men der er, trods et stort antal studier, meget ringe evidens for, at tilskud af D-vitamin ændrer hverken sværhedsgrad, sygdomsudtryk eller prognosen.

Talrige andre mineraler og sporstoffer er undersøgt. C- vitamin, B-vitaminerne, E- vitamin, zink, kobber, B12, jern, folsyre mf. Desværre er disse studier notorisk af underlødig kvalitet, og til dato har ingen vist overbevisende effekter.

Derfor er der også entydig konsensus i internationale og nationale retningslinjer om, at man ikke kan anbefale dette.

I dag er det sådan, at vi lægefagligt gennemgående, i henhold til både nationale og internationale retningslinjer, altid er meget omhyggelige med at gennemgå al tilgængelig videnskabelig litteratur indenfor emner som kost, vitaminer og mineraler. Vi må imidlertid til stadighed konkludere, at de spiller en ubetydelig eller fraværende rolle ved det atopiske eksem. Hvis du kan blive eksemfri ved at spise grønkål, vinterbade eller drikke blomsterdråber, så er jeg inderligt glad på dine vegne. Men det strider imod al lægelig tilstedelighed, at jeg anbefaler noget med anekdoter som argument. Evidensen skal være rigelig, videnskabelig og utvetydig.

Hvis du med eksem, eller måske dine pårørende, har en mistanke om, at der er noget du ikke kan tåle eller noget andet, som du har gavn af at indtage, så fortæl mig om det! Jeg vil altid gerne tage den snak med de mennesker, jeg møder. Hvem ved, måske er det næste videnskabelige gennembrud indenfor atopisk eksem lige om hjørnet. Ikke som en ny behandling, men derimod som en naturlig kost- eller livsstilsændring. Jeg håber det.

Mange hilsner fra mig.
/Uffe