Præsentation af blogger: Lisbet Venø Kruse
Navn: Lisbet Venø Kruse
Titel: Børnelæge
Personer med atopi har en arvelig tendens til at udvikle antistoffer i blodet mod almindeligt forekommende stoffer så som pollen, skæl fra pelsdyr, husstøvmider, fødevarer mm. Der findes desuden en lang række sygdomme, der har fået betegnelsen atopiske sygdomme – blandt disse finder vi eksempelvis astma, høfeber, fødevareallergi og børneeksem. De atopiske sygdomme kan være udløst af allergi – men kan også opstå hos personer, der ikke har nogen allergi. Atopiske sygdomme er således mange forskellige sygdomme med forskelligartede bagvedliggende årsager, de udløser en række forskellige behandlinger og kan have stor indflydelse på livskvalitet, skolegang og arbejde. Jeg vil gennem min blok forsøge at berøre alle siderne af de atopiske sygdomme, og sygdommenes indflydelse på børn, unges og deres familiers dagligdag.
Jeg bor med min mand ved Ålborg, og sammen har vi 3 børn, der nu alle er voksne og flyttet hjemmefra.
Jeg blev færdiguddannet som læge for 25 år og siden videreuddannet til speciallæge i børnesygdomme (børnelæge) i 2015.
Gennem hele min tid indenfor børnesygdomme, har jeg haft en særlig interesse for de allergiske sygdomme. Min PhD fra 2011 havde således også fokus på allergi. Den handlede om allergisk rhinitis (høfeber) og generne bag dette.
I 2020 gennemførte jeg en 3-årig ekspertuddannet i pædiatrisk astma og allergi. Som led i dette havde jeg et års ansættelse ved allergicentret på Odense Universitetshospital og et halvt år ansættelse ved BørneCenter for Lunge- og Allergisygdomme ved Aarhus Universitetshospital.
Jeg har arbejdet som afdelingslæge og siden som overlæge på Aalborg Universitetshospital med ansvaret for afdelingens børn og unge med lungesygdom og allergiske sygdomme. Kort sagt – behandling af patienter med allergi har gennem alle årene været en hjertesag for mig.
Jeg overtog for 2 år siden en børnelægeklinik i Brønderslev, og arbejder nu som praktiserende speciallæge under Region Nordjylland.
Lisbets blogs
Det er ikke din skyld
Mit fokus er på børn og deres familier. At have et barn med en atopisk sygdom er virkelig krævende. Disse familier skal i løbet af en travl dag ofte give flere typer medicin til deres barn. Nætterne kan være brudt af kløende hud og hoste, og hos nogle familier skal man også takle frygten for at skade deres barn med mad som barnet ikke tåler. Der er kort sagt virkelig meget at blokke om, og i dag vil jeg starte med en af de vigtigste beskeder jeg har til eksem børnenes forældre: Det er ikke din skyld!
Fødevareallergi og eksem
Når ens barns eksem pludselig bliver værre, er det helt naturligt at tænke: Er det noget, mit barn har spist?