”Jeg har noget med lungerne – men hvad er det?”

Som læge på et stort universitetshospital møder jeg mange forskellige patienter, der alle har deres (syge)historie, forestillinger og tanker om deres symptomer og sygdom. Når jeg møder dem i et ambulatorium på lungeafdelingen, har de ofte haft symptomer fra lungerne i en rum tid og fået behandling, som måske ikke nødvendigvis har haft den ønskede virkning. Nogle har fået at vide, at de har astma, mens andre har manglet et klart svar. Der kan gå rigtig mange måneder, fra et menneske første gang mærker et symptom på astma til at de reagerer og henvender sig til deres egen læge for dernæst at havne i et ambulatorium hos en astmaspecialist.

Forfatter: MD PhD Howraman | Dato: 18. okt 2022

...til dig der oplever symptomer på astma; men måske stadig ikke har fået stillet diagnosen eller fundet frem til en behandling, der kan give dig sygdomskontrol, og dermed sikre, at du kan leve det liv, du gerne vil.

Astma er en kronisk lungesygdom og kan beskrives som en irritationstilstand i luftvejene. Graden af irritation (inflammation) kan dog variere. Mennesker, der er ramt af astma, kan have lange perioder med ingen eller få symptomer, mens de i andre perioder kan have svære, daglige symptomer og være meget begrænset i hverdagen i forhold til at passe studie, arbejde og fritidsaktiviteter.

Din egen læge vil typisk spørge ind til dine symptomer, herunder varighed, og om der er noget specifikt, som forbedrer eller forværrer symptomerne. Astmadiagnosen skal dog stilles på baggrund af både symptomer og en såkaldt positiv ”astmatest”.

Din læge vil typisk kunne udføre en lungefunktions-undersøgelse før og efter, du har fået noget medicin, der kan udvide dine luftveje. Nogle personer med astma vil have så god effekt af denne medicin, at astmadiagnosen kan stilles hos din egen læge. Denne undersøgelse kan dog kun påvise astma hos en lille del af den samlede patientgruppe, og udredning for astma skal derfor ikke slutte her.

Din læge kan også vælge at udskrive inhalationsmedicin, der dæmper inflammationen i lungerne og undersøge dig igen efter ca. 6-8 uger med en ny lungefunktionstest. Ved en betydelig forbedring af lungefunktionen - og oftest også mærkbar bedring af symptomerne - kan lægen stille astmadiagnosen.

Endelig kan nogle patienter også blive bedt om at lave en såkaldt peak flow dagbog, hvor de puster i et rør morgen og aften i 14 sammenhængende dage og registrerer målingerne. Din læge vil gennemgå målingerne og se, om der en variation, der er forenelig med astma.

Da en del astmapatienter har normal eller næsten normal lungefunktion, kan man ikke udelukke astma på baggrund af en normal lungefunktion. Det gælder særligt yngre personer. Hvis du har symptomer på astma, men de indledende undersøgelser hos din læge er normale, er det derfor vigtigt, at du bliver henvist til en lungespecialist.

Hos lungespecialisten eller i lungeambulatoriet kan de foretage nogle andre undersøgelser, såkaldte provokationstest, hvor vi forsøger at provokere luftvejene med forskellige stoffer. Patienter med astma vil falde i lungefunktionen under disse forsøg, og såfremt man falder til et bestemt niveau, kan vi med stor sikkerhed stille astmadiagnosen. Hvis ingen af disse undersøgelser er positive, kan vi omvendt med stor sikkerhed udelukke, at der er tale om astma.

1. Du skal kontakte egen læge, hvis du oplever (lunge)symptomer – fx åndenød, hoste, trykken for brystet eller en pibende og hvæsende vejrtrækning.
2. Husk at være særligt opmærksom, hvis du har allergi, eksem eller familiemedlemmer med astma.
3. Din egen læge kan sagtens stille astmadiagnosen ud fra de indledende undersøgelser, men vær også opmærksom på at astmadiagnosen ikke kan udelukkes hos egen læge.
4. Ved mistanke om astma skal du derfor henvises til en privat praktiserende lungelæge eller lungeafdelingen på hospitalet, hvis din egen læge ikke kan stille diagnosen eller den astmamedicin du får ordineret, ikke sikrer at dine symptomer er i ro.
5. Husk også, at man i dag stort set kan hjælpe alle mennesker, der lever med astma. De fleste kan hjælpes til et liv uden astmasymptomer – så tal med din læge om dine astmasymptomer, og overvej at få en henvisning til en lungespecialist på et hospital, hvis din astma forhindrer dig i at gøre de ting, du gerne vil.