Alle med atopisk eksem kan få en bedre hud
Måske er du en af den kvarte million danskere der har atopisk eksem? Måske er du pårørende eller måske er du bare nysgerrig på at vide mere om denne sygdom? I dag søsætter jeg det første af en række indlæg, der gør dig klogere på atopisk eksem, dens årsag, prognose og behandling.
Author: Uffe Nygaard, MD. PhD | Date: 24 september 2019
.png/jcr:content/Blog_Alle_med_atopisk_eksem2.png 400w,/.imaging/webp/sanofi-platform/img-w500/dam/atopisktalt-dk/blog/Blog_Alle_med_atopisk_eksem-(1).png/jcr:content/Blog_Alle_med_atopisk_eksem2.png 500w,/.imaging/webp/sanofi-platform/img-w600/dam/atopisktalt-dk/blog/Blog_Alle_med_atopisk_eksem-(1).png/jcr:content/Blog_Alle_med_atopisk_eksem2.png 600w,/.imaging/webp/sanofi-platform/img-w700/dam/atopisktalt-dk/blog/Blog_Alle_med_atopisk_eksem-(1).png/jcr:content/Blog_Alle_med_atopisk_eksem2.png 700w,/.imaging/webp/sanofi-platform/img-w800/dam/atopisktalt-dk/blog/Blog_Alle_med_atopisk_eksem-(1).png/jcr:content/Blog_Alle_med_atopisk_eksem2.png 800w,/.imaging/webp/sanofi-platform/img-w900/dam/atopisktalt-dk/blog/Blog_Alle_med_atopisk_eksem-(1).png/jcr:content/Blog_Alle_med_atopisk_eksem2.png 900w,/.imaging/webp/sanofi-platform/img-w1200/dam/atopisktalt-dk/blog/Blog_Alle_med_atopisk_eksem-(1).png/jcr:content/Blog_Alle_med_atopisk_eksem2.png 1200w)
Atopisk eksem er ud over at være almindeligt også besværligt at leve med, hvis ikke du lærer at forstå og dermed kontrollere den. Hvis du savner overblik, overskud og kontrol over sygdommen, så vil du her på bloggen få indblik i, hvordan du opnår dette.
Vi starter med at sætte fokus på dig
Den 14. september, var det verdens atopisk eksemdag. For mig som hudlæge, med årelang interesse for sygdommen, er hver dag atopisk eksem dag. De seneste år er atopisk eksem blevet en sygdom vi har fået markant bedre forståelse af. Ny viden kombineret med både velkendte og dugfriske lægemidler har sat barren højt. I dag sigter vi efter, at alle med atopisk eksem opnår sygdomskontrol og dermed en normal tilværelse.
Du må ikke give op…
Jeg oplever, at danskere med atopisk eksem kommer til mig og fortæller, at de har givet op. De har kastet håndklædet i ringen og har ikke set en læge, fået en vurdering af deres hudsygdom eller revideret deres behandlingsplan i årevis. Det er ingen tjent med. Når du har atopisk eksem kan du ud over hjemmesider, patientforeninger og håndbøger, få rådgivning og behandling hos din praktiserende læge, som ved behov (ikke kun lægens – også dit!) kan henvise dig til enten en praktiserende hudlæge eller en hudafdeling på hospitalet.
For der er hjælp at hente
Jeg mødte her i foråret på min egen afdeling to vidt forskellige mennesker med vidt forskellige liv; begge med atopisk eksem. Den ene var en ung mand der havde opgivet at flytte hjemme fra, gennemføre et studie, få en kæreste eller gå til sport, fordi han aldrig har følt han kunne med sin svære ubehandlede sygdom. Den anden var en kvindelig advokat på godt fyrre, der arbejde næsten 70 timer om ugen, og var desperat for at kunne sidde et møde igennem, eller få blot 5 timers søvn om natten, uden at blive forstyrret af sin hud. Begge var, da jeg så dem i sidste uge, næsten normaliserede i huden og beskrev, at de havde fået deres liv tilbage, og at de havde fået overskud til at gøre de ting de gerne vil. Kimen til forandring blev lagt, da de fik greb om egen sygdom, og sammen med mig fik lagt en behandlingsplan, der passede netop dem.
Alle med atopisk eksem kan hjælpes netop derhen i deres liv – alle. Men det kræver at du handler.
Test hvor svært dit eksem er her
Jeg håber at dette indlæg kan inspirere dig der er hårdt ramt til at få bestilt en tid hos din læge eller hudlæge, eller motivere dig der er mindre hårdt ramt til at gribe ind i badeværelsesskabet og få brugt de cremer og salver, som din hud desperat råber på.
Jeg glæder mig til at skrive mere om denne sygdom, og vil forsøge at gøre alle dage på året til verdens atopisk eksemdag.
De bedste hilsner fra Uffe

Uffe Nygaard, MD. PhD
38 år, læge siden 2011, har arbejdet med hudsygdomme siden 2012 og fra første dag haft primær interesse for atopisk eksem. Fik i 2016 Ph.d. graden for forskning inden for hudbarrieren og biomarkører ved atopisk eksem. Bor i Aarhus med sin hustru og to børn.
Kunne du lide dette? Del på:
Seneste blog

Eksem, livskvalitet og psyke
Hvordan har du det egentligt?
I dag skriver jeg, om det samspil der er mellem atopisk eksem, livskvalitet og psyke.
.png/jcr:content/Blog_atopiske_muligheder2.png)
Atopiske muligheder
I dag ved vi meget mere om sygdommen atopisk eksem, end vi gjorde for bare ti år siden. Vi ved faktisk rigtigt meget mere om både årsag, prognose og behandling. Og udviklingen går hurtigt.

Vrag
I dag vil jeg skrive om noget, jeg ofte oplever gør patienter forvirrede, frustrerede og bange.