Eksem, livskvalitet og psyke

Eksem, livskvalitet og psyke

Hvordan har du det egentligt? 

I dag skriver jeg, om det samspil der er mellem atopisk eksem, livskvalitet og psyke. 

Eksem påvirker ikke kun din hud. For mange påvirker sygdommen også livskvaliteten og psyken. De to ting er ikke helt det samme – en ting er at opleve, at ens liv forstyrres og forringes, af at man bærer på en hudsygdom, noget andet er at udvikle egentlig angst, depression eller adfærdsforstyrrelse på baggrund af sygdommen.

I dette blogindlæg forsøger jeg at gøre mit for, at samtalen om dit velbefindende og psykiske helbred kommer på dagsordenen næste gang du er til konsultation hos din læge eller dermatolog. Måske kan det være endnu en motiverende faktor, der kan hjælpe dig til at finde frem til en relevant og virkningsfuld behandling, der kan sikre, at dit eget, eller dit barns eksem, er velbehandlet. 

Eksem rammer ikke kun din hud – sygdommen påvirker hele dit liv

Forskning inden for eksem og påvirkning af eksempelvis seksualitet, psyke, livskvalitet og skole- eller arbejdsliv er ret nyt. Det er måske fair nok, at forskningen primært har fokuseret på bedre at begribe sygdommen samt udvikle nye behandlinger. Dog skal jeg som læge forstå det samlede billede og dermed den fulde sygdomsbyrde for min patient med atopisk eksem, for at jeg kan hjælpe det hele menneske. 

Skal jeg stille tingene lidt på spidsen, så synes jeg ikke længere det vanskeligste ved mit lægearbejde er at finde en god behandlingsplan til det eksem patienten præsenterer. Det vanskelige er derimod at forstå den enkelte patients liv, ressourcer, følelser, forventninger og frygt. Og det er først, når vi sammen skaber en konsultation, hvor det hele kommer på bordet, at jeg kan hjælpe bedst muligt (Jeg kan for øvrigt rigtig godt forstå, at det kan være svært, eller at man som patienten kan være forbeholdende overfor at fortælle lægen alt).

Eksempler fra klinikken

Vi ved, at det er meget hyppigt, at du som eksem-patient vil opleve en grad af forstyrrelse og forringelse af din livskvalitet. Her er et par eksempler, som jeg ofte møder i klinikken: 

”Mit eksem er en hindring for at dyrke sport”.

Det er forståeligt, for varme og ikke mindst sved er to af de værste triggere af kløe, og herudover oplever nogle at eksemet, i dage til uger efter, kan blusse voldsomt op og være svært at styre. 

”Mit eksem gør, at jeg ikke kan finde en kæreste”.

Skal jeg være ærlig, så tror jeg ikke mennesker fravælger en partner, fordi de har atopisk eksem. Men jeg har stor forståelse for, at den der bærer sygdommen kan være kosmetisk hæmmet og kan være forlegen over at skulle røres ved, kysses eller tage tøjet af. Herudover kan ens selvbillede og selvværd være negativt påvirket, og det hele kan tilsammen være en hindring for et spændende møde mellem to mennesker. 

”Jeg sover skidt, og er derfor altid træt og irritabel”.

Klart – det er helt utroligt belastende, ikke at sove godt om natten! Søvn er en af de enkelt-faktorer man på tværs af lande, liv og sygdomme ved er allervigtigst for overskud, energi og fornemmelse af et godt liv. 

Samlet for disse tre eksempler er, at det pågældende menneske med stor sandsynlighed vil få det væsentligt bedre, hvis eksemet blev behandlet i ro. Og her har både du og din læge et ansvar. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at du som patient, dels lærer at forstå og reagere bedre på din sygdom, dels giver din læge det fulde billede af dine udfordringer, så I sammen kan finde frem til en behandling, der virker på din sygdom. 

Alle med atopisk eksem fortjener at opleve sygdomskontrol

Og således er vi tilbage ved en af mine centrale pointer, som jeg har været inde på i tidligere blogs, og som jeg gerne gentager her: Alle med atopisk eksem fortjener at opleve sygdomskontrol og fornemmelsen af et normalt liv. I dag kan vi som hudlæger hjælpe alle patienter derhen, også dig.

Du er ikke alene…

I disser år pibler det frem med studier, der fokuserer på relationen mellem eksem og psyke. Der er ofte stor variation mellem hvad og hvordan forskerne fortolker data – og der også forvirrende stor forskel på studiernes kvalitet og konklusioner. 

Studier fra Taiwan, Sydkorea og USA rapporterer eksempelvis om en forbindelse mellem angst, depression og atopisk eksem hos voksne. En nylig dansk undersøgelse konkluderer det modsatte, men rapporterer til gengæld, at der er en øget risiko for ADHD hos danske børn med eksem. 

Grunden til jeg alligevel nævner disse blandede studier er ikke, at du skal forholde dig til statistik eller risici, men snarere, at du skal vide, at oplever du psykiske udfordringer på baggrund af dit eksem, så er du ikke alene! 

Tumler du med svære tanker, fornemmelser af angst eller andre psykiske problemer, så fortæl dem til mig eller din egen hudlæge ved dit næste besøg. Vi er læger. Vi ved også noget om psyken. Og vi kender systemet. Vi ved med andre ord, hvordan du kan få hjælp, hvis du har brug for det. 

For mange mennesker kan det være en udfordring at sætte ord på frygt, følelser – og de mere private sider af livet. Men du skal vide, at jeg er interesseret i at forstå hele dit liv og ikke kun graden af eksem på din hud. Som læge i Danmark er jeg så privilegeret, at der aldrig er penge mellem mig og patienten. Jeg beder kun om en ting, og det er din tillid. Til gengæld lover jeg, at jeg vil gøre mit ypperste for at sikre dig sygdomskontrol, en normal tilværelse og høj livskvalitet. 

Test din sværhedsgrad

I dette link kan du teste sværhedsgraden af dit eksem. Syv hurtige spørgsmål giver dig et overblik over, hvor meget eksem du har på kroppen, og hvor irriteret du er af eksemet. Overvej, at bruge testresultatet næste gang du er til konsultation – og husk, at fortælle din læge, hvordan dit eksem påvirker alle aspekter af dit liv.

De bedste hilsner fra mig.

Uffe
 

Related