Astma

Forhindrer disse 5 myter dig i at have kontrol over din astma?

Personer, der lever med astma, overvurderer ofte deres kontrolniveau. Det er derfor, vi har set nærmere på fem almindelige myter om astma samt hvad er fakta.

Forfatter: The Next Breath Editorial Team | Dato: 2. juni 2023

Myth

Selvom astma er en udbredt tilstand, der påvirker flere end 339 millioner personer verden over,1 er sygdommen omgivet af meget fejlagtig information. Med så meget information derude, kan det være svært at adskille fakta fra fiktion! Desværre kan konsekvenserne af misinformation være alvorlige, hvilket kan forhindre personer i at søge den hjælp, de måtte have brug for, og kan medføre misforståelse af, hvordan "god" astmakontrol skal defineres. Lad os aflive almindelige myter om astma og afsløre sandheden:

Din lungefunktion er normal – men derfor kan du stadig godt have astma!

Da en del astmapatienter har normal eller næsten normal lungefunktion, kan man ikke udelukke astma på baggrund af en normal lungefunktion. Det gælder særligt yngre personer. Hvis du har symptomer på astma, men de indledende undersøgelser hos din læge er normale, er det derfor vigtigt, at du bliver henvist til en lungespecialist.

Hos lungespecialisten eller i lungeambulatoriet kan de foretage nogle andre undersøgelser, såkaldte provokationstest, hvor vi forsøger at provokere luftvejene med forskellige stoffer. Patienter med astma vil falde i lungefunktionen under disse forsøg, og såfremt man falder til et bestemt niveau, kan vi med stor sikkerhed stille astmadiagnosen. Hvis ingen af disse undersøgelser er positive, kan vi omvendt med stor sikkerhed udelukke, at der er tale om astma.

  • Der er kun én type astma

    Faktum: Der er flere måder at kategorisere astma på, heriblandt type 2-astma, allergisk astma, eosinofil astma, anstrengelsesudløst bronkokonstriktion og sent indtrædende astma (voksne) for at nævne nogle få. Derudover har hver form for astma forskellige sværhedsgrader.2 Den bedste måde at identificere, hvilken type astma du har, er hos din læge. Læger kan udføre visse tests for at måle biomarkører (målbare indikatorer for en tilstands sværhedsgrad eller karakteristika, i dette tilfælde astmatype). Disse tests omfatter en blodprøve til måling af eosinofiler (en type hvide blodlegemer, der bekæmper sygdom) eller lungefunktionstest for at måle forhøjet kvælstofilte i udåndingsluften (FeNO) for at bestemme din astmatype.2 Ved at forstå, hvilken form for astma du har, kan du og lægeteamet omkring dig tage de bedste skridt til effektivt at kontrollere dine symptomer.

  • Miljømæssige triggere er den eneste årsag til astma

    Faktum: Astma er forårsaget af både interne og eksterne faktorer. Mens eksterne triggere, såsom pollen, støvmider og forurening, kan udløse betændelse i luftvejene, hvilket gør det sværere at trække vejret, er nogle former for astma, herunder 50 % til 70 % af astmatilfældene, forårsaget af en underliggende overaktiv immunrespons kendt som type 2-inflammation.3,4 Denne er forårsaget af en ubalance eller overaktivitet i immunsystemet, der kan øge den inflammatoriske respons.5

    Ny videnskab tyder på, at type 2-inflammation kan spille en rolle i andre allergiske sygdomme såsom høfeber (en reaktion forårsaget af et allergen som pollen), næsepolypper (vækst i næsen), astmaeksem (den mest almindelige form for eksem), og eosinofil esofagitis (spiserørsbetændelse). Forskning tyder også på, at denne forbindelse forklarer, hvorfor mange personer med svær astma også kan kæmpe med nogle af disse andre tilstande.6

  • Astma er en mild sygdom, der ikke udgør nogen risiko for dit liv

    Faktum: Astma, især svær astma, kan have en stor indflydelse på dagligdagen, og når den får lov til at være ukontrolleret, kan det resultere i hyppige besøg på akutmodtagelsen eller hospitalsindlæggelser. Mens nogle personer har en let form for astma, er omkring 5 % til 10 % af astmatilfældene klassificerede som alvorlige.7 At leve med svær astma kan påvirke livskvaliteten ved at forstyrre daglige aktiviteter og udgøre en risiko for at blive livstruende, hvis tilstanden ikke håndteres korrekt.8 At have astmasymptomer mere end to gange om ugen, regelmæssig hoste og pibende/hvæsende vejrtrækning, samt at opleve astmaanfald, der kan kræve besøg på akutmodtagelsen eller hospitalsindlæggelser, kan være tegn på svær astma.3,5 Det er vigtigt at vide, at let astma kan udvikle sig til svær astma over tid og i alle aldre.9 At være opmærksom på dine symptomer, uanset hvor lette de er, vil hjælpe dig med at bevare kontrollen over din astma.

  • Det er normalt at have daglige astmaanfald

    Faktum: Astmasymptomer, der forstyrrer din hverdag, må ikke ignoreres. Dette gælder f.eks. at ikke kunne arbejde, at ikke kunne gå op ad trappen eller at ikke kunne sove natten igennem. En faktor, der kan påvirke astmahåndteringen, er tendensen til at overvurdere, hvor velkontrolleret din astma er. Måske negligerer du hyppigheden af dine symptomer. Hvis dette lyder som dig, så er du ikke alene – næsten 80% af alle personer, der lever med astma, overvurderer deres kontrolniveau.10 Hvis du oplever opblussen mere end to gange om ugen, eller har mere end to akutte læge- eller hospitalsbesøg på et år, er det måske på tide at tale med din læge og genoverveje, om din nuværende handlingsplan virker.2,11

  • Der er intet du kan gøre for at forbedre dine symptomer

    Faktum: Astmasymptomer kan forbedres i samarbejde med din læge ved at identificere og behandle årsagerne til din astma. Alle personers astma er individuel med symptomer, der varierer selv inden for den samme type astma.12 Det er vigtigt at huske, at dine triggere og din behandlingsplan er unikke for dig. At samarbejde med en læge om at identificere disse triggere, samt at lave en plan for effektivt at håndtere dine symptomer, er det første skridt mod at genvinde kontrollen.10

    Ved at aflive disse myter håber vi, at du har fået mulighed for at reflektere over dit niveau af astmakontrol. Husk, at forståelse af din astma er nøglen til effektivt at håndtere din tilstand.

    Tal med din læge om dine symptomer allerede i dag.

    1. Global Asthma Network. The Global Asthma Report 2018. Available at: http://www.globalasthmareport.org/burden/burden.php. Accessed July 2019.
    2. Global Initiative for Asthma (GINA). Global Strategy for Asthma Management and Prevention. 2018. Available at: http://ginasthma.org/download/832/. Accessed January 2019.
    3. Global Initiative for Asthma (GINA). Difficult-To-Treat & Severe Asthma in adolescents and adult patients, Diagnosis and Management. 2018. Available at: https://ginasthma.org/wp-content/uploads/2018/11/GINA-SA-FINAL-wms.pdf.Accessed February 2019.
    4. Peters MC, Mekonnen ZK, Yuan S, et al. Measure of gene expression in sputum cells can identify TH2-high and TH2-low subtypes of asthma. J Allergy Clin Immunol. 2014;133(2):388-394.
    5. Gandhi NA, BL Bennett, NM Graham, et al. Targeting key proximal drivers of type 2 inflammation in disease. Nat Rev Drug Discov 2016;15(1):35-50.
    6. Carr TF, Bleecker E. Asthma heterogeneity and severity. World Allergy Organ J. 2016;9(1):41.
    7. Bülow AV, et al. The Prevalence of Severe Asthma and Low Asthma Control Among Danish Adults. J Allergy Clin Immunol. 2014;2(6):759-767.
    8. McDonald VM, Hiles SA, Jones KA, Clark VL, Yorke J. Health‐related quality of life burden in severe asthma. Medical Journal of Australia. 2018 Jul;209(S2):S28-33.
    9. Price D, Fletcher M, Van Der Molen T. Asthma control and management in 8,000 European patients: the REcognise Asthma and LInk to Symptoms and Experience (REALISE) survey. NPJ primary care respiratory medicine. 2014 Jun 12;24:14009.
    10. Fletcher M, Hiles D. Continuing discrepancy between patient perception of asthma control and real-world symptoms: a quantitative online survey of 1,083 adults with asthma from the UK. Primary Care Respiratory Journal. 2013 Nov 11;22(4):431.
    11. Sastre J, et al. Insights, attitudes, and perceptions about asthma and its treatment: a multinational survey of patients from Europe and Canada. World Allergy Organization Journal. 2016 Dec;9(1):13.
    12. Emerman CL, et al. Prospective multicenter study of relapse following treatment for acute asthma among adults presenting to the emergency department. Chest. 1999 Apr 1;115(4):919-27.

Kunne du lide dette? Del på:

Seneste blog

Eksem, livskvalitet og psyke

Eksem, livskvalitet og psyke

Hvordan har du det egentligt? 

I dag skriver jeg, om det samspil der er mellem atopisk eksem, livskvalitet og psyke.

Alle med atopisk eksem kan få en bedre hud

Alle med atopisk eksem kan få en bedre hud

Måske er du en af den kvarte million danskere der har atopisk eksem? Måske er du pårørende eller måske er du bare nysgerrig på at vide mere om denne sygdom? I dag søsætter jeg det første af en række indlæg,...

Sygdommen med de tusinde ansigter

Sygdommen med de tusinde ansigter

Jeg har altid været både fascineret og forvirret over, hvordan sygdommen, atopisk eksem, kan se meget forskellig ud, alt efter hvor du er i livet, og hvem du er. I denne blog vil jeg fortælle dig mere om sygdommens mange...

Læs mere