Den dermatologiske mythbuster – del 1
Kære læser.
Det her indlæg er i fare for at skabe både debat og frustration. Der er en overhængende risiko for, at du bliver præsenteret for sandheder, som er nye og svære at tro på. Måske forholder tingene sig faktisk anderledes, end du har troet hele dit liv. Men omvendt, så er det vel også på tide, at få aflivet de myter der forhindrer dig eller dine pårørende i at få den rigtige fugtighedsbehandling og dermed en bedre hud. Det herlige ved videnskab er, at den er sand, uanset om man tror på den eller ej. Spørgsmålet er, om du kaster dig ud i det?
Fugtighedscreme er grundstenen i behandling af atopisk eksem. Det er veldokumenteret at fugtighedscreme virker både forebyggende i forhold til nye eksemudbrud samt besparende på forbruget af steroidcreme. Kløe, stramhed og revner i huden bedres og både tilført fedtstof og fugt reducerer yderligere beskadigelse af hudbarrieren og fremskynder heling. Here we go!
Author: Uffe Nygaard, MD. PhD | Date: 20 januar 2020
Myter og fakta om fugtighedscreme
Huden bliver doven
-
Myte. Der er intet bevis for, at huden bliver afhængig af fugtighedscreme. Både rask og syg hud har brug for fugt, hvilket styrker hudens barrierefunktion.
Der skal påsmøres urimeligt ofte, hvis det skal hjælpe
-
Myte. Behandling 2 x dagligt og altid efter et bad er ofte nok. Enkelte patienter, navnlig i vinterhalvåret og på særligt udsatte områder har brug for hyppigere påsmøring.
Fedtprocent skal være over 70%
-
Myte/fakta. Der er mange meninger om hvor fed cremen skal være, men du skal i hvert fald holde dig fra lotion, da det indeholder omkring 15% fedt og rent faktisk kan virke udtørrende på huden. Der er dog ringe belæg for at sige, at meget høj fedtprocent er betydeligt bedre end en omkring 30%. Det ligger fast, at den daglige smøring er af langt større betydning end fedtprocenten. Det vigtigste er, at du kan lide at bruge det produkt du bruger – så ved vi, at cremen oftere kommer ud af tuben.
Parabener er noget møg
-
Myte/fakta. Parabener er faktisk gode konserveringsmidler, og de to parabener der er godkendt i Danmark, er uhyre sjældent allergene1. Miljøstyrelsen har dem dog på listen over stoffer mistænkt for at være hormonforstyrrende. Så de skal vurderes med det forbehold.
Parfumerede cremer er ok, hvis ikke jeg har allergi overfor parfume
-
Myte. Parfume-komplekser er meget potente allergener, og såfremt man ikke allerede har kontaktallergi, er der stadig markant øget risiko for at pådrage sig en allergi. Parfumeholdig fugtighedscreme frarådes helt klart til dig med eksem.
Der skal gå lang tid før, at jeg må bruge fugtighedscreme efter påsmøring af steroidcreme
-
Myte. Der findes ingen studier der har vist, at det et problematisk at påfører dem umiddelbart efter hinanden. Alligevel anbefales det i flere guidelines, at steroidcremen er trængt godt ind (vent 10-15 minutter) før du smører med fugtighedscreme. Jeg mener helt klart, at det er vigtigere, at produkterne bliver benyttet, end at tiden mellem påsmøringerne er lang.
Dyre produkter er bedre end billige
-
Myte. Der er ingen dokumentation for at en dyr creme er bedre end en billig, ej heller at særlige ”aktive” indholdsstoffer har nævneværdige effekt. Det vigtigste er, at du kan lide det produkt du anvender, så får du det brugt.
Det svier at påsmøre creme på eksemhud
-
Fakta. Det er ofte tilfældet, men det er ganske ufarligt og fortager sig hurtigt. Ubehag umiddelbart i forbindelse med påsmøring skyldes ikke allergi over for cremen, men blot at selv gode indholdsstoffer også kortvarigt kan irritere nerveenderne i en tør, skællende eller væskende hud. Typisk svier den ene creme mindre end den anden, så forsøg dig frem.
Nyfødte og småbørn uden eksem må ikke smøres med creme
-
Myte. Det her er virkelig en gammel traver, som ulykkeligvis stadig udbredes af nogle fagfolk på sygehuse, i almen praksis og i sundhedsplejen. Børnenes hud fratages ikke evnen til at klare sig, bevare fugtigheden eller repareres sig selv. Der er ikke ét eneste studie, der har vist man kan ødelægge eller forringe hudens kvalitet eller egenskaber ved at bruge fugtighedscreme – ej heller fra fødslen.
Spørgsmålene ovenfor er alle opsamlet gennem min karriere inden for feltet og er adresseret strengt akademisk. Der findes således videnskabelige referencer på det hele. Det betyder ikke, at alle disse udsagn er mejslet i sten – ny viden kommer til, og man må som forsker løbende revurdere sit standpunkt. Jeg lover at følge op, hvis det bliver tilfældet, men for nu er dette forhåbentligt vores fælles sandhed.
Ps. En dag skal jeg nok skrive en mythbuster del 2 som kommer til at handle om steroidholdige cremer, men den må du vente på lidt endnu.
De bedste hilsner fra mig.
Uffe
1Allergen er et stof, som kan frembringe allergi.
Uffe Nygaard, MD. PhD
38 år, læge siden 2011, har arbejdet med hudsygdomme siden 2012 og fra første dag haft primær interesse for atopisk eksem. Fik i 2016 Ph.d. graden for forskning inden for hudbarrieren og biomarkører ved atopisk eksem. Bor i Aarhus med sin hustru og to børn.
Kunne du lide dette? Del på:
Seneste blog
Vand, sol og atopisk eksem
Hvis varmt vand udtørrer huden; er det så bedre at bade i koldt vand?
En tur i havets bølger giver god livskvalitet for de fleste; men er det ligefrem en kur? Og hvad med klorvandet i svømmehallen; er det godt? ...
Sol og sommer er godt for de fleste – også for dig med eksem
En sommerferie med blå himmel og sol har for langt de fleste en positiv effekt på eksem og kløe. Og det er der gode forklaringer på. Undersøgelser viser, at solens stråler virker anti-inflammatorisk og kan være med til at dæmpe...
Patientforeningerne er til for dig
Patientforeningerne giver dig ikke kun råd og vejledning, som kan hjælpe dig i hverdagen. De kæmper også for at forbedre rammebetingelser for dig og de godt 235.000 voksne danskere (samt hvert femte danske barn), der lever med atopisk eksem.